Min 1-dages arbejdsuge

28.6.2022 16.47.33

Min 1-dages arbejdsuge

Kan du sige ja til et eller flere af de følgende udsagn? 

  • Jeg har ingen idé om hvad jeg vil arbejde med til at jeg 73 år. 

  • Jeg tror ikke at jeg gider at lave det samme arbejde de næste +40 år. 

  • At skulle arbejde fra 8-16, fem dag om ugen, de næste +40 år lyder virkelig skræmmende. 

  • Du frygter at skulle blive ramt af den obligatoriske folkesygdom – stress. 

  • Jeg er generelt bekymret for vores fremtid. Jeg synes vi går en dyster tid i møde med vores klimaproblemer. 

 

Lyder det som noget du kan hakke “ja” til? 

Så læs videre.

Forestil dig en hverdag, hvor at ingen af de ovenstående udsagn er en bekymring? 

Du arbejder enten deltid eller sæsonbetonet.

Der er masser af plads til at du har en hverdag der drejer sig om andet end arbejde.

Eller det kan også være at du kun kan holde ud at være i Danmark når sommeren står på. 

Så der arbejder du hjemme, men når det begynder at blive mørkt holder du en pause fra arbejdet og tager på et 6 måneders eventyr mod sydlige himmelstrøg?

Og du er ikke tvunget til at lave det samme arbejde de næste +40 år. 

Den gamle tilgang til at villa, volvo og vovse er meningen med livet, er død og holder ikke længere.

Den holder ikke fordi at mange brænder ud på at skulle tjene en masse penge, for at holde det her unødige forbrug oppe, på et arbejde du formentlig ikke kan lide.

Og den er død fordi at vi rent klimamæssigt ikke kan tillade os at gøre det.

Løsningen er lige foran dine fødder.

I dine egne hænder. 

Så hvordan får du dig en 1-dages arbejdsuge?

Du kan gøre mig kunsten efter i tre simple steps.

1) Find ud hvorfor

Du skal spørge dig selv hvorfor du gerne vil arbejde mindre. Også sørge for at dit svar er positivt. 

Hvis du tænker: 

“Jamen det kunne da bare være dejligt at arbejde mindre”.

Så er dit “hvorfor” negativt.

Du vil gerne undgå noget.

Istedet skal du finde ud af hvad du gerne vil erstatte dit job med. 

Det kunne være at se dine børn mere, passe dine gamle forældre, rejse mere eller noget helt fjerde. 

2) Få styr på finanser og pension 

Hvorfor skal man have styr på sine finanser for at arbejde mindre? 

Hvis du overhovedet ikke har en bøjet femøre på din konto og du stræber efter at arbejde mindre kræver det enormt meget mod. 

Der skal du virkelig finde din indre pippi langstrømpe frem. 

Men får du styr på din pension, vil du altid have et sikkerhedsnet under dig, hvis alt skulle gå galt. 

Plus du ved at du har nok, til at gå din alderdom i møde. 

Og jo yngre du er, desto lettere er det at få styr på. 

3) Gå ned i tid! Nu! 

At gå ned i tid behøves ikke at mene at du arbejder mindre. 

Det kan fx betyde at du måske arbejder tre dage på et arbejder der kaster lidt penge af sig, også “arbejder” du ellers på nogle projekter, eller hobbyer som du virkelig brænder. 

Måske er det din drøm at få din hobby til at blive din egen virksomhed. 

Nu har du også muligheden for at arbejde 6 måneder, for så at tage ud og rejse i en længere periode. 

Kun fantasien sætter grænser. 

Der er ingen mennesker på deres dødsleje der ville ønske at de havde arbejdet mere. 

Kom udenfor!

Se verdenen! 

Arbejde kan du altid tage mere af. 

Hvordan ville din verden se ud hvis du kun skulle arbejde et par dage om ugen eller sæsonbetonet?? 

Der vil 100 % være en masse fede eventyr og realiseret drømme! 





Loui Lam

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mine artikler eller vil høre nærmere om mine foredrag.

Arbejd mindre og red klimaet​

skov

Arbejd mindre og red klimaet

Kunne det måske være de mange timer du arbejder, der er skyld i klimakrisen?  


Et norsk studie viser at vores privatforbrug udgør cirka 60 % af det totale C02 udslip, og indirekte udgør den cirka 80 %.

 Vores privatforbrug er altså den største spiller i hele det her problem. 

 Og her er der både en god og en dårlig nyhed. 

Den dårlige nyhed er at det er de 20 % rigeste lande (inkl Danmark) der står for 80 % af C02 udledningen, og ødelægger det for resten af verdenen. 

Den gode nyhed er, at det er jo faktisk ret få lande der skal tage sig sammen og få gjort noget ved deres overforbrug. 

Mange venter på at en eller anden gal videnskabsmand finder på noget genialt, så vi bare kan fortsætte med at forbruge med god samvittighed. 

Men hvad nu hvis løsningen allerede findes, og den er meget mere simpelt end som så. 

Tænk at hvis det er dét vi arbejder så meget der er skyld i vores klimakrise. 

Kunne man blot skære ned i timer, og på den måde løse vores klimakrise? 

En 4 dages arbejdsuge er noget der får mere og mere opmærksomhed. 

Og sådan en vil ikke kun være godt for dit mentale helbred. 

Den ville også hjælpe på klimaet. 

Et britisk studie viser hvordan en 4 dages arbejdsuge ville kunne reducere Storbritannien c02 med mere end  20 %. 

Det ville svare til at alle private biler blev taget af vejen. 

Og hvordan kan det lade sig gøre spørger du måske dig selv? 

Ifølge studiet er der fem årsager til hvorfor det kan lade sig gøre. 

 1) Elektricitet 

Hvis vi overgik til en 4-dages arbejdsuge, og alle havde fri om fredagen. Ville vi kunne lukke ned for de tomme kontorer, og arbejdspladser. 

Arbejdspladser bruger oftest meget mere strøm end en privat husstand.  

2) Pendle 

Vi er cirka 2.7 mio danskere der pendler hver dag til arbejde, og vi har i gennemsnit 22,1 km til vores arbejde. 

Og 79 % af pendlerne vælger den fossil tunge bil, fremfor at gå, køre på cykel eller kollektiv trafik. 

Ved at kvitte én dag hvor at vi pendler om ugen, ville vi køre 60.000.000 km mindre hver uge.

3) Privat forbrug 

Meget forskning tyder på at desto mere vi arbejder, desto højere et C02 forbrug har vi også. 

Hvis man spørger folk hvordan de ville bruge en ekstra fridag, ville over halvdelen bruge mere tid med venner og familie, mere end halvdelen ville lave mere hjemmelavet mad, og en fjerdedel ville deltage i frivilligt foreningsarbejde. 

Hvis folk har tid vil de hellere lave et mindre C02 tungt hjemmelavet måltid, fremfor at købe noget hurtigt junkfood på farten, der er væsentlig tungere C02 mæssigt. 

4) Klimavenlig fritid

Når folk får mere fritid er tendensen ofte at de bruger mere tid på aktiviteter som er meget C02 fattige som læsning, træning, se venner og familie, slappe af eller udvikle sig selv personligt. 

 5) Bedre helbred

Med en tre dages weekend, ville der være mere tid til at træne, være udendørs eller noget helt tredje der forbedre dit fysiske og mentale helbred. 

I Danmark bruger vi 14 milliarder kroner om året på stressramte personer.

Samt danske hospitaler står cirka for 6 % af det samlede C02 forbrug.

Loui Lam

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mine artikler eller vil høre nærmere om mine foredrag.

Hvordan trodser man hamsterhjulet?​

34021516_10155720170152309_4234451082245308416_n

Hvordan trodser man hamsterhjulet?

Hvad skal der til for at kunne trodse det moderne hamsterhjul?

 

Enten skal man have pokkers meget mod. 

 

Eller også skal du have en allerhelvedes masse penge, for at trodse de normale arbejds normer.

 

For de fleste af os er der en gylden mellemvej. 

 

Nemlig at få styr på din pension. 

 

“Det orker jeg slet ikke, det er alt for uoverskueligt!”, tænker du måske. 

 

Men det kan faktisk gøres super simpelt, og ret lige til. 

 

Spørger du mig, er den gyldne mellemvej der hvor at du har så meget stående på din pensionsopsparing, at investeringerne selv vil sørge for at du har nok penge til når du engang trækker stikket for good. 

 

Herfra skal du blot dække dit eget forbrug, og ikke tænke på at putte flere penge ind på din pensionsopsparing. 

 

Men hvor meget skal der til for at man har opnået dette?

 

Det er ret simpelt. 

 

Først skal du give et estimat på hvad dit privatforbrug er. 

 

Nu skal du finde din alder nede i tabellen, og gange dit årsforbrug med det tal der står udenfor din alder. 

 

20 år: 0,5

30 år: 1,1 

40 år: 2,1

50 år: 4,2

60 år: 8,30

 

Et eksempel kunne være at jeg var 30 år og havde et årligt forbrug på 200.000 kr. 

 

Så ville regnestykket se således ud: 

 

200.000 kr x 1,1 = 220.000 kr 

 

Den dag du rammer 220.000 kr på din pensionsopsparing, ville de penge være blevet til 4.400.000 kr når du går på folkepension, og bør være mere end rigeligt til resten af dine dage. 

 

 

Loui Lam

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mine artikler eller vil høre nærmere om mine foredrag.